-
Foreningskonsulent Louise Celbech stopper
Foreningskonsulent i Kultur og Idræt, Louise Celbech stopper med udgangen af juni. Der...læs mereOprettet: 17.06.2025 -
Gørslev IF og sommerens ildsjæl – Linda Hansen
Tidligere formand Linda Hansen modtager sommerens ildsjælpris for hendes enorme arbejde i...læs mereOprettet: 17.06.2025 -
Sæt kryds i kalenderen - Dialogmøde med Kultur- og Idrætsudvalget
Mandag den 12. maj inviterer Kultur- og Idrætsudvalget til dialogmøde for at informere...læs mereOprettet: 11.04.2025
Kom og vær med til den Fantastiske (hånd)bold i uge 27!

Er du klar til en uge fyldt med boldspil, sjove lege og godt fællesskab? Så tag med Køge Håndbold til den Fantastiske (hånd)bold i Køge Hallerne fra mandag den 30. juni til fredag den 4. juli 2025.
Vi skal spille, grine og lege med bolde på alle tænkelige og utænkelige måder. Du lærer både at kaste, gribe, drible, skyde på mål og lave seje finter. Men vigtigst af alt skal vi have det sjovt og finde på nye måder at lege med den fantastiske bold.
I løbet af ugen prøver vi både velkendte boldlege som stikbold, høvdingebold og selvfølgelig klassisk håndbold. Derudover får du også mulighed for at prøve fede aktiviteter som Battle, Spikeball, Kinball, rullebrætsstafetter, ballebold og masser af andre sjove boldudfordringer.
Har du lyst til mere end bare bold? Så deltag også i vores daglige børneyoga, hvor vi laver sjove, afslappende øvelser, og KidsGroove, hvor du får gang i kroppen med dans og musik.
Når du bliver træt eller har brug for en pause, kan du hygge dig med kreative aktiviteter som at lave perleplader, tegne eller spille spil sammen med dine venner.
Vi er både inde i Køge Hallerne og udenfor, når vejret tillader det. Vi garanterer en uge med masser af bevægelse, nye venskaber og fantastiske oplevelser.
Alle børn i alderen 6-12 år er velkomne!
Målgruppe: Børn i alderen 6-12 år