-
Sæt kryds i kalenderen - Dialogmøde med Kultur- og Idrætsudvalget
Mandag den 12. maj inviterer Kultur- og Idrætsudvalget til dialogmøde for at informere...læs mereOprettet: 11.04.2025 -
Beskyt din forening mod svindel
Kære foreninger Der har de senest par uger været flere svindelsager, hvor...læs mereOprettet: 09.04.2025 -
Indstilling til Ildsjæleprisen 1. maj 2025
Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune ønsker at hædre de frivillige...læs mereOprettet: 09.04.2025
Orienteringsklubbens ildsjæl – Tage Ebbensgaard
Formand Tage Ebbensgaard er af flere medlemmer i Køge Orienteringsklub med stor glæde og stolthed indstillet til Ildsjæleprisen.
"Tage Ebbensgaard har gjort en enestående indsats for Køge Orienteringsklub. Hans engagement og evne til at samle klubben fortjener stor anerkendelse. Orienteringsløb kombinerer både mental og fysisk udfordring i vores smukke skove. Jeg har netop deltaget i klubbens 50 års jubilæumsløb, hvor jeg fik mulighed at løbe med. Tage ER Køge Orienteringsklub og fortjener Ildsjæleprisen." siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Ken Kristensen.
Tage har været en del af bestyrelsen siden 2008 og har ledet klubben som formand siden 2016. Han har arbejdet dedikeret for klubbens medlemmer og fællesskabets bedste.
Tage er ansvarlig for kurser, hvor nye medlemmer lærer at tegne orienteringskort, lægge orienteringsbaner og afholde løb. Han hjælper med at lægge baner, sætte poster ud og samle dem ind igen efter løbene. Hans indsats på klubbens hjemmeside og hans evne til at tale med mennesker har skabt et stærkt fællesskab, hvor mange gerne vil hjælpe til. Tage formår at få hele klubben til at arbejde sammen som en enhed.
Køge 2 Sprint er netop afviklet for 10. gang, en begivenhed som Tage var idemanden bag for 10 år siden. Tage har lagt baner til den ene sprint og har samtidig været tovholder på alt, hvad der sker til løbene med god planlægning. Den gode indtjening fra Køge 2 Sprint har sikret en sund økonomi for Køge Orienteringsklub, hvilket gør det muligt for alle klubbens ungdomsløbere at deltage gratis i alle løb i Danmark.
Tage er kendt for sin evne til at motivere og inspirere klubbens medlemmer. Han har været en drivkraft bag mange af klubbens succeser og har altid været en støtte for både nye og erfarne løbere. Tage har en evne til at skabe en positiv atmosfære og få alle til at føle sig velkomne og værdsatte.
Tage modtager Ildsjæleprisen for hans betydelige bidrag til klubben.
Ildsjæleprisen uddeles efter ansøgningsfristerne i februar, maj og oktober.
Pressekontakt: Formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Ken Kristensen, tlf.: 42 64 22 50