Køge Tennis & Padel Klub

Beskrivelse

Velkommen til Køge Tennis & Padel Klub
Ved Stadion 12 4600 Køge

Køge Tennis & Padel Klub (KTPK) lejer klubhus og tennishal, med to tennisbaner i hallen samt seks udendørsbaner, heraf én med kunstgræs og to baner med Redplus grus.   
Fra maj til september/oktober spilles udendørs på fem grusbaner samt én kunstgræsbane. Kunstgræsbanen og de to Redplus-baner kan dog også benyttes i efterår/vintersæson, blot ikke i sne og frost.
Vores to indendørsbaner benyttes fra sidst i september til udgangen af april og i sommerperioden, hvis det regner. 

I klubhuset er der omklædnings-og baderum og en såkaldt café med god mulighed for en afslappende stund efter udfoldelserne på banen. 

Dørkode til klubhus og hal får du oplyst, når du bliver medlem af KTPK.

Gratis WIFI: I klubhuset har vi trådløst internet. Koden står på klubbens opslagstavle.

Køge Atletikklub lejer sig også ind i tennishuset.  

KTPK ønsker en hyggelig klub at færdes i, med plads og arrangementer til spillere på alle niveauer og aldre. Meld dig ind i klubben online og betal for medlemskab. Så snart betalingen er registreret, kan du booke baner og bruge klubbens faciliteter.

Som medlem af Køge Tennis & Padel Klub kan man spille tennis og padel udendørs og gratis i hele sommersæsonen, maj – september/oktober. 
I efterår/vintersæsonen spiller vi tennis med betaling i tennishallen, hvor der er 2 baner. Der kan spilles tennis på de to RedPlus baner (specielt grus) og på kunst-græsbanen, når vejret er til det. Padel kan kun spilles udendørs, dog ikke i regn og frost.

 

Tennistræning og padeltræning:

Vi har tennistræning for juniorer og seniorer og med dygtige trænere både sommer og vinter – dog ikke i skoleferier. Padeltræning bliver tilbudt i kortere perioder i løbet af forår og sommer. Også til padel har vi dygtige trænere.     

Der er flere aktiviteter i løbet af året: 
Klubmesterskaber, workshops med træning, turneringer, grillaftener mm.

Kontaktoplysninger

Køge Tennis & Padel Klub

Ved Stadion 12

4600 Køge

Tlf.: 53807979

Email: formand@koge-tennisklub.dk

Hjemmeside: Hjemmeside:https://koge-tennis.halbooking.dk Facebook: https://www.facebook.com/kogetennis

CVR nr.: 82289828

Aktiviteter

  • Padel
  • Tennis

Kontaktperson

Formand

Kasserer

Kort